THE SUN HAS MY BACK

TIPS TIL AT FÅ FOLK TIL AT TRO, AT DU ER NATURLIG SMUK

redi15

 Selvironi kan forekomme

Brug meget makeup. Men lyv om hvor meget du bruger, hvis folk spørger!!

Lyv også om, hvor lang tid du bruger om morgenen. Så antager folk, at du bare er naturlig smuk.

Vær altid klar hjemmefra! Selv hvis dine veninder gør sig klar sammen inden en fest… Så fremstår du overskudsagtig – og vigtigst af alt ser du lækker ud, mens de ikke gør!

Tag aldrig et tilfældigt outfit på! Selv dit afslappede tøj, skal være lækkert – men stadig ligne, at du ingen indsats har gjort for det. Du er bare pæn i alt … Skal de tænke. 

Det skal altid være din telefon, der bliver taget selfies med (når du selv er på), for så ser folk ikke de grimme billeder af dig. Og du kan fortsat holde dem i den tro, at du altid er smuk og lækker!

Brug længere tid end hvad der er lovligt på dine profilbilleder – og skift ofte!! Så tror folk, at det ikke er så tidskrævende for dig at få et flot profilbillede – “for du gør det jo så tit, så du må jo være mega fotogen” aka mega pæn – NOT! Fooled you again!! Det tager et par timer + 200-300 frames + en masse redigering.

Gå aldrig i dine egne tanker på gaden. Du skal ligne en, der går i sine egne tanker – men i virkeligheden skal du fokusere på at have et super arrogant-/velovervejet-look kørende.. Så folk tror, du ser cool ud helt uden at prøve.

Hvis du en dag ikke lige føler dig helt top-tunet, er svaret; SOLBRILLER.. solbriller-solbriller-solbriller.. Og helst nogle, der dækker meget af dit ansigt – så er det nemmere at se pæn ud.

 Muligvis er disse tips givet ud fra egen erfaring… muligvis ikke… I må leve i uvished.

3

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

THE SUN HAS MY BACK